Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Personale og ledelse

Personale

I Børnehuset Scandiagade er vi en stor og blandet gruppe af pædagogiske medarbejdere, som hver dag arbejder sammen for at skabe det gode børneliv for Sydhavnens børn. Nogen har været her siden vi åbnede i 2003, mens andre er kommet til for nyligt. Tilsammen giver det os en rigtig god blanding af garvede medarbejdere, som kender vores historie og rutiner, og nye kollegaer, der ser vores praksis med friske øjne og byder ind med nye idéer.

Det er vigtigt for os at have et rigtig godt arbejdsfællesskab, hvor vi kender hinanden på tværs af huset og alle er en del af noget fælles. På den måde kan vi nemlig skabe mere tryghed hos børnene, fordi de kender børn og voksne på de andre stuer. Vi arbejder efter mantraet "kendskab giver venskab".

Ledelse

Trine Bro Rasmussen er konstitueret pædagogisk leder i Børnehuset Scandiagade. Trine kan kontaktes på telefon 4045 0825 eller på e-mail xd7n@kk.dk