Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Scandiagade som arbejdsplads

Fællesskab og rummelighed

I Børnehuset Scandiagade arbejder vi med nogle overordnede principper, der går igen både i vores tilgang til børnene og i vores kollegaskab, som er fællesskab og rummelighed. Denne tilgang går igen både i vores arbejde med profilen ”natur og udeliv” og i vores ”fra jord til bord”-tema, der følger årets gang.

Det kommer til udtryk i vores hverdag på forskellige måder:

  • Kendskab giver venskab: Vi samarbejder meget på tværs af stuerne og går op i, at vores børn kender og er trygge ved alle pædagogerne. Det gør hverdagen lettere både for børnene og de voksne. 
  • Vi er åbne i vores tilgang til hinanden og vægter hinandens forskellighed og faglighed meget højt. Der er altid plads til nye idéer, og vi vil meget gerne udfordres og lære nyt.
  • Vi taler om tingene og respekterer hinandens forskellighed og baggrund. Vi er altid i løbende dialog med vores kollegaer og forældrene. Alles meninger får lige meget plads, om det så er, hvor dagens udflugt skal gå hen, eller i vores sukkerpolitik.
  • Vi er nysgerrige af natur og opfordrer både kollegaer og børn til at stille en masse spørgsmål. Det er sådan, vi lærer og udvikler os, og sådan vores praksis hele tiden kan følge med tiden.

Modtagelse af nye kollegaer

Vi har et stort fokus på at få vores nye kollegaer godt ind i arbejdsfællesskabet og opgaverne. Derfor får du som ny medarbejder i Børnehuset Scandiagade et grundigt introforløb, hvor du i dine tre første måneder kan forvente:

  • Oplæring i alle rutiner og i de forskellige gøremål i løbet af dagen.
  • Din egen mentor, der bliver din personlige sparringspartner, og den du kan gå til med spørgsmål og andet. 
  • Introduktion til vores årshjul og ugeskema, så du kan gøre dig fortrolig med dagligdagen og de arrangementer, vi holder i løbet af året. 
  • Trivselssamtaler med vores pædagogiske leder og skemalagte samtaler med din mentor.

Vores arbejdsfællesskab

Vi er en blandet gruppe af både uddannede pædagoger og medhjælpere i alle aldersgrupper. Vi værner om vores gode relationer til hinanden og har et meget stærkt fællesskab i vores gruppe.

Det sociale er vigtigt for os, og derfor holder vi to årlige arrangementer, hvor vi nyder hinandens selskab ved eksempelvis at tage ud at spise, bowler eller noget helt tredje. Derudover har vi en julefrokost og en sommerfest for vores personale, og vi holder løbende små hyggelige arrangementer med hinanden.